Engrossalg

Hos Vendsyssel Slagteri håndtere vi i slagteriet og opskæringen, en lang række danske råvare af en meget høj kvalitet. Vi kan derfor ofte skaffe lige det du som kok, cater eller indkøber står og mangler. 

Det er altid en fordel af spørge på større mængder, udskæringer med tanke for den anatomiske ansvarlighed og selvfølgelig i god tid. Så er vi altid klar til at hjælpe dig med din efterspørgsel. 

Vores fjerkræ og vildt er som regel i sæson, da det er fra sensommeren frem til omkring 1. Februar  vi håndtere langt størstedelen af disse produkter. Men tøv ikke med at skrive en mail til os, så finder vi en løsning. 

De bedste hilsner Christian Mortensen & Elias Hall 

Vendsyssel Fjerkræslagteri - Et billede af en høne på en grøn plæne
Vendsyssel Fjerkræslagteri - Et billede af en økologisk kylling der er pakket ind

Vores økologiske Skovkylling

De økologiske kyllinger vi forhandler, opdrættes af Christian på Gården Sdr. Alstrup og skovene omkring. 

Vores kyllinger er danske fra start til slut. De udklækkes derfor i danmark, og transporteres derfor op til Christian når de er daggamle. Hos Christian går de normalt mellem 65-80 dage, hvor de fra 3 ugers alderen har adgang til den store skov hele dagen. Når kyllingerne har alderen til at skulle slagtes, køres de den korte tur på 8 km. ud til slagteriet. Hvor Elias og folkene på slagteriet, står for at kyllingerne håndteres nænsomt og med sans for kvalitet igennem hele processen. 

Når skovkyllingen er tilberedt med tålmodighed og kærlighed er den en helt unik smagsoplevelse. Med en mere markant smag og bid. Fritgående kyllinger har en stærkere muskulatur end de traditionelle. Det er derfor vigtigt at de tilberedes korrekt, nemlig med lav varme og lang tid i ovnen. 

Vendsyssel Fjerkræslagteri - Et billede af et stykke kød på et bord

Ænder

Vi synes selv vi slagter for de dygtigste og mest passionerede landmænd i Danmark. Derfor indkøber vi derfor i sæsonen både økologiske og frilandsænder, som vi synes har haft de bedst tænkelige betingelser i opdrættet. Og kan derfor tilbyde vores kunder både landænder og mulardænder af en rigtig høj kvalitet med den helt rigtige historie. 

Vendsyssel Fjerkræslagteri

Vildt

I løbet af jagtsæsonen håndtere vi alt slags hjortevildt, af en høj dansk kvalitet. Man er derfor altid velkommen til at kontakte os og forhøre sig.